MEDLEMSBETINGELSER

§1. Medlemskabet
Et medlemskab er strengt personligt og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. For at kunne fastslå medlemmets identitet opbevares medlemmets personoplysninger i en database, til hvilken kun ansatte hos LOAD Fitness har adgang. Ændringer i persondata, som f.eks. navn, adresse, telefonnummer, e-mail m.m. skal øjeblikkeligt meddeles til LOAD Fitness. Fornyelse af kreditkortnummer m.v. kan ske via ”Medlemslogin” på www.loadfitness.dk. Medlemmet kan træne frit i alle LOAD Fitness centre.

§2. Adgangskontrol
Et medlem skal taste sin PIN-kode i kundecomputeren for at få adgang til LOAD Fitness. Kan man ikke huske sin PIN-kode retter man henvendelse til en medarbejder hos LOAD Fitness, der ved opslag i databasen kan finde koden. Har medlemmet en tro på, at andre er kommet uretsmæssig i besiddelse af PIN-koden, skal medlemmet straks kontakte LOAD Fitness, som kan spærre den gamle PIN-kode og uden yderligere omkostninger kan tildele medlemmet en ny.

§3. Varighed
Løbende medlemskaber fortsætter indtil de opsiges i henhold til § 8. Det er ikke muligt at få delvis eller samlet refundering af forudbetalte medlemskaber.

§4. Indmeldelse og betaling
Ved oprettelse af et løbende medlemskab tilmeldes aftalen løbende betaling, evt. tilmeldingsgebyr samt første måneds abonnement betales ved tilmelding. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra medlemmets kreditkort hver 30. dag. Kvittering for indmeldelse og abonnementsaftale fremsendes på mail. Ved indmeldelse og betaling af kontingent i LOAD centeret skal sygesikringsbevis og evt. dan-/visakort medbringes. Indmeldelse kan ske på www.loadfitness.dk. Vælg det center som du oftest ønsker at benytte.

§5. For sen betaling
Betales den løbende ydelse for et medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter denne påmindelse udsendes et yderligere rykkerbrev med tillæg af yderligere rykkergebyr. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter denne 2. påmindelse forbeholder LOOP Fitness sig ret til at overgive restancen til retslig inkasso. Kunder med kontant medlemskab skal selv sørge for at forlænge medlemskabet hver 30. dag.

§6. Prisændringer
Prisændringer meddeles via opslag i centrene senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft.

§7. Bero perioder
Medlemskaber kan sættes i bero, ved at udfylde formularen i dit lokale center. En bero periode skal minimum være på 30 dage, og der kan alene laves perioder deleligt med 30 dage, dog max. 120 dage.

§8. Opsigelse af løbende medlemskaber
Løbende medlemskaber kan til enhver tid opsiges skriftligt og skal ske senest 30 dage før udløbet af en igangværende abonnementsperiode. Opsigelse skal ske på én af følgende måder:
1. Ved fremsendelse af mail direkte til dit center indeholdende navn, adresse og login-oplysninger. Udmeldelsen er gældende, når du modtager en kvittering fra centret. Mailadresse findes på www.loopfitness.dk på centersiderne.
2. På LOOP Fitness udmeldelsesformular, der kun er gyldig som dokumentation for opsigelse, når en medarbejder hos LOOP Fitness, med angivelse af navn og dato, har kvitteret for modtagelsen. Formularen udleveres i nærmeste LOOP Fitness center og afleveres i udfyldt stand i dit lokale LOOP/LOAD Fitness center.
I tilfælde af uenighed om udmeldelse påhviler det medlemmet at fremvise kvittering herfor.

§9. Minimumsalder
Minimum alder for at træne i LOAD Fitness er 18 år. Overtrædelse medfører øjeblikkelig bortvisning.

§10. Børn
Børn og unge under 18 år er ikke tilladt i i centret af sikkerhedsmæssige årsager. Heller ikke ledsaget af LOAD Fitness medlem.

§11. Dyr
Dyr er ikke tilladt i i centret.

§12. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos LOAD Fitness. LOAD Fitness anbefaler derfor, at man konsulterer egen læge inden træningen påbegyndes. LOAD Fitness tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgenes handlinger eller mangelfulde handlinger.

§13. Værdigenstande
Værdigenstande medbringes på eget ansvar. LOAD Fitness påtager sig intet ansvar.

§14. Ordensregler
Angivne ordensregler samt anvisninger givet af LOAD Fitness opslag skal altid følges. Under træning skal der altid anvendes beklædning, der ikke kan virke stødende på de andre medlemmer. Dog som et minimum T-shirt og shorts. Endvidere er det af sikkerhedshensyn ikke tilladt at bære løsthængende halstørklæder, m.m. Det er tilladt at træne i indendørs sko af hensyn til materiel og hygiejne. Udstyr og faciliteter skal ryddes op, efterhånden som træningen skrider frem. Mobiltelefoner må ikke benyttes under træningen hos LOAD Fitness. Centret er røgfrit område. Benytter en person LOAD Fitness faciliteter uden gyldigt medlemskab, vil denne person blive pålagt det til enhver tid gældende kontrolgebyr pt. Kr. 500,-.

§15. Overvågning
LOAD Fitness er kameraovervåget i døgnets 24 timer. Optagelser vil blive brugt som dokumentation af overtrædelse af gældende lovgivning, samt LOAD Fitness regel sæt.

§16. Doping
LOAD Fitness tolererer ingen former for doping misbrug. Overtrædelse vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

§17. Umyndige medlemmer
Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab ikke opnås.

§18. Umyndige medlemmer
Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab ikke opnås.

§19. Udelukkelse af medlem
LOAD Fitness kan til enhver tid - og uden angivelse af grund - afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales samtlige uudnyttede forudbetalinger, dog ikke et evt. indmeldingsgebyr. I grove tilfælde af brud på medlemsbetingelserne, som f.eks. doping eller udlån af PIN-kode, sker der ikke tilbagebetaling af nogen art, og LOAD Fitness forbeholder sig ret til at opkræve resterende ydelser af en indgået minimumsperiode.

§20. Ændring af medlemsbetingelser
LOAD Fitness har ret til at foretage sædvanlige ændringer i holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider med 2 ugers varsel ved opslag i LOAD Fitness. Alle øvrige medlemsbetingelser kan ændres uden varsel.